Kapitel 5. Analysemuligheder

Nationalregnskabet giver mulighed for at analysere samfundsøkonomien og sammenligne den med andre landes økonomiske tal. I det følgende gives eksempler på sådanne analysemuligheder.

 

Afsnit 5.1
Erhvervsstrukturen

Med denne offentliggørelse er til brug for Grønlands nationalregnskab valgt en brancheinddeling med 35 hovedbrancher. Hver af disse er defineret, så den dækker én eller flere brancher på 2-cifret niveau fra de internationalt benyttede klassifikationer ISIC Rev.4 eller NACE Rev.2 på 2-cifret niveau. Når man har valgt at slå flere 2-cifrede brancher sammen, skyldes det, at de pågældende erhverv er svagt repræsenteret i Grønland. I modsætning hertil er fiskeriet opdelt på tre brancher i lyset af den rolle, det indtager i en grønlandsk sammenhæng.

 

Brancheplaceringen af de enkelte virksomheder foregår i det Danske Erhvervsregister (CVR), der indeholder oplysninger om alle virksomheder (juridiske enheder) med tilhørende driftsenheder (arbejdssteder). Hvert arbejdssted placeres i den branche, hvor det har sin hovedaktivitet. I det produktionsbaserede nationalregnskab er det arbejdsstederne, der fordeles på brancher i overensstemmelse med deres hovedaktiviteter.

 

Kilderne til oplysninger om de enkelte branchers økonomi kan variere. Således er produktionen i brancherne 0102 til 0303, der dækker landbrug, fangst, jagt og fiskeri, overvejende opstillet ud fra oplysninger om mængder og priser for disse branchers karakteristiske produkter. I øvrigt kan alle slags relevante kilder være benyttet ved beregningerne, men hovedreglen er, at den private del af økonomien er opstillet med udgangspunkt i statistik over virksomhedsregnskaber, mens oplysningerne om den offentlige aktivitet kommer fra regnskaber for Landskassen, kommunerne, Staten og nogle kvasi-offentlige enheder.

 

Grænsen mellem markedsmæssig virksomhed og ikke-markedsmæssig ”Offentlig forvaltning og service” følger ikke nødvendigvis ejerskabet. Aktiviteter inden for byggematerialeindustri, entreprenørvirksomhed, boligudlejning, transport og lign. er typisk klassificeret som markedsmæssig virksomhed, selv om de pågældende enheder er kommunale eller tilhører Selvstyret, mens enkelte selvstændige enheder, hvis aktiviteter hovedsagelig drives for offentlige penge, er klassificeret som en del af ”Offentlig forvaltning og Service”.

 

Den centrale primærstatistiske kilde til oplysninger om private virksomheders økonomi er regnskabsstatistikken for selskaber. Selskabsregnskaberne suppleres med indkomstoplysninger for selvstændigt erhvervsdrivende, hvad der medfører en meget høj grad af dækning af den grønlandske økonomi.

 

Da regnskaber typisk vedrører juridiske enheder, har det i en del tilfælde været nødvendigt at opdele firmaer efter aktiviteter og at brancheplacere de enkelte dele i overensstemmelse hermed. Det gælder f.eks. handels- eller bygge- og anlægsaktiviteter, der optræder i firmaer uden for handels eller bygge- og anlægsbrancherne.

 

Den største udfordring i den forbindelse har været opdelingen af de største virksomheder inden for fiskeri- og seafood-komplekset. Således har Royal Greenland A/S, som hidtil har været placeret i branche 463810 Engroshandel med fisk og fiskeprodukter, men aktivitetsmæssigt spænder virksomheden over fiskeri, fiskeforarbejdning på fabrikstrawlere og landbaserede anlæg samt engroshandel med fiskeprodukter, der i nationalregnskabet placeres i de tre brancher: 0302 Udenskærs fiskeri, 1000 Fødevareindustri og 4600 Engroshandel.

 

Ud fra regnskaberne alene er en sådan opdeling vanskelig, når disse aktiviteter er integreret i samme virksomhed. Metoden har derfor været at foretage opsplitningen i forbindelse med opstilling og afstemning af produktbalancerne, hvor det er muligt at skelne mellem ubearbejdede og bearbejdede fisk og at henføre produktionen af forskellige produkter til forskellige brancher. Samtidig opdeles værdiforøgelsen mellem fiskeri, forarbejdningsindustri og engroshandel. Flytningen mellem brancher bliver således årsag til, at man ikke umiddelbart kan genfinde regnskabsstatistikkens tal i nationalregnskabet.

 

Ved de hovedreviderede beregninger, der blev offentliggjort for første gang i januar 2018, er der i vidt omfang benyttet nye kildedata ved opstillingen af fiskeriets produktion og eksport. I den forbindelse er afgrænsningen mellem fiskeri-, produktions- og handelsaktiviteter ændret noget, hvad der også påvirker den relative størrelse af kompleksets brancher.

 

Oversigt 8. Erhvervenes produktion 2011-2020

	2011	2012	2013	2014	2015	2016	2017	2018	2019*	2020*
	Løbende priser, mio. kr.
Produktion i alt ................	24.831	25.934	25.830	26.626	27.776	29.916	30.949	31.515	32.570	32.539
Fiskeri og fangst ................	2.848	3.305	3.145	3.773	3.850	4.530	4.861	4.869	4.976	4.772
Råstofudvinding ................	157	308	204	189	283	149	196	208	242	201
Industri .......................	1.757	1.975	1.808	1.729	1.810	2.174	1.697	2.364	2.165	2.026
Forsyning og renovation ..........	943	1.043	1.013	1.008	1.037	1.029	1.039	931	903	937
Bygge- og anlægsvirksomhed ......	2.775	2.857	2.626	2.429	2.915	3.272	3.600	3.368	3.651	4.145
Handel .......................	1.850	1.789	2.034	2.266	2.474	2.652	2.740	2.431	2.776	2.922
Transport .....................	2.733	2.696	2.611	2.718	2.746	2.925	3.142	3.337	3.335	2.914
Hoteller og restauranter ...........	642	627	630	577	636	664	703	722	729	574
Post, tele, IT, radio, TV mv.  .......	1.151	1.156	1.191	1.202	1.247	1.325	1.305	1.263	1.263	1.228
Finansiering og forretningsservice ...	2.839	2.935	3.008	3.040	2.962	3.075	3.170	3.151	3.254	3.563
Offentlige og personlige tjenester ...	7.136	7.245	7.561	7.694	7.816	8.120	8.495	8.875	9.277	9.258
	Kædede værdier (2010-priser), mio. kr.
Produktion i alt ................	23.904	24.157	23.842	24.320	24.036	25.556	25.622	26.077	26.732	26.739
Fiskeri og fangst ................	2.502	2.515	2.456	2.876	2.447	2.921	3.010	3.053	3.086	3.166
Råstofudvinding ................	152	303	207	189	277	149	194	217	238	192
Industri .......................	1.607	1.734	1.653	1.943	1.811	2.096	1.457	1.690	1.654	1.732
Forsyning og renovation ..........	896	910	896	928	938	932	945	1.006	971	982
Bygge- og anlægsvirksomhed ......	2.712	2.752	2.488	2.242	2.626	2.902	3.128	2.877	3.059	3.432
Handel .......................	1.815	1.866	1.831	1.801	1.791	1.869	1.841	1.858	2.079	2.170
Transport .....................	2.703	2.610	2.485	2.508	2.463	2.602	2.664	2.876	2.880	2.507
Hoteller og restauranter ...........	621	591	585	528	575	592	618	625	597	449
Post, tele, IT, radio, TV mv.  .......	1.138	1.129	1.200	1.216	1.246	1.312	1.273	1.215	1.206	1.180
Finansiering og forretningsservice ...	2.771	2.769	2.778	2.734	2.616	2.675	2.714	2.639	2.689	2.890
Offentlige og personlige tjenester ...	6.989	6.968	7.263	7.272	7.236	7.369	7.574	7.813	8.059	7.751
	Årlig real vækst i pct.
Produktion i alt ................	0,4	1,1	-1,3	2,0	-1,2	6,3	0,3	1,8	2,5	0,0
Fiskeri og fangst ................	-1,9	0,5	-2,4	17,1	-14,9	19,4	3,0	1,4	1,1	2,6
Råstofudvinding ................	-20,5	99,7	-31,7	-8,8	47,1	-46,4	30,8	11,8	9,4	-19,2
Industri .......................	7,4	8,0	-4,7	17,5	-6,8	15,7	-30,5	16,0	-2,1	4,7
Forsyning og renovation ..........	8,0	1,6	-1,6	3,5	1,1	-0,7	1,4	6,5	-3,5	1,1
Bygge- og anlægsvirksomhed ......	-1,3	1,5	-9,6	-9,9	17,1	10,5	7,8	-8,0	6,3	12,2
Handel .......................	-3,3	2,8	-1,9	-1,6	-0,5	4,3	-1,5	0,9	11,9	4,4
Transport .....................	6,3	-3,4	-4,8	0,9	-1,8	5,6	2,4	8,0	0,1	-13,0
Hoteller og restauranter ...........	-3,7	-4,8	-1,0	-9,7	9,0	3,0	4,3	1,1	-4,4	-24,8
Post, tele, IT, radio, TV mv.  .......	-1,6	-0,8	6,3	1,4	2,4	5,3	-3,0	-4,6	-0,7	-2,2
Finansiering og forretningsservice ...	-0,9	-0,1	0,3	-1,6	-4,3	2,2	1,4	-2,7	1,9	7,5
Offentlige og personlige tjenester ...	0,1	-0,3	4,2	0,1	-0,5	1,8	2,8	3,2	3,1	-3,8

Kilde: https://bank.stat.gl/NRD0318

 

Figur 10 viser erhvervenes produktion som procentandel af den samlede produktion. Erhvervet Offentlige og personlige tjenester er det største erhverv og tegner sig for knap en tredjedel af samfundets produktion. Erhvervet består af produktion af offentlige serviceydelser vedr. administration, sundhed og undervisning mm.

 

Figur 10. Erhvervenes produktion i pct. af den samlede produktionsværdi

 

Fiskeri og fangst samt Industri står tilsammen for 18,3 pct. af produktionen i 2020 i kædede værdier. Det skal her bemærkes, at fabriksanlæg, der forarbejder fisk og skaldyr, er placeret under Industri. Det skal ligeledes bemærkes, at store virksomheder med aktiviteter i flere forskellige brancher så vidt muligt er opdelt i de forskellige brancher. F.eks. er en virksomhed som Royal Greenland i perioden 2011-2020 har været placeret i engroshandel i Erhvervsregisteret, men er i nationalregnskabet opdelt i 3 forskellige brancher, som er Fiskeri og fangst, Industri og Engroshandel.

 

Produktionen i Råstofudvinding har i perioden 2011-2020 været beskeden i forhold til de øvrige etablerede brancher. Til gengæld er investeringerne i
olie-, gas og mineralefterforskning i samme periode steget markant til 5.114 mio. kr. i 2011, en stigning som også kan ses i posten faste bruttoinvesteringer. Investeringer er dog faldet til 324 mio. kr. i 2020. I nationalregnskabet antages, at olie-, gas og mineralefterforskningen er investeringer i forbindelse med en fremtidig grønlandsk aktivitet. Efterforskning, der udføres af en udenlandsk virksomhed, er imidlertid import af tjenester, som ikke medfører grønlandsk produktion. Den udenlandske virksomheds køb af varer og tjenester i Grønland i forbindelse med efterforskningen indgår til gengæld i Grønlands eksport.

 

Oversigt 9 viser erhvervenes bruttoværditilvækst (produktionsværdi minus forbrug i produktion samt køb af varer og tjenester) i løbende og kædede værdier. For perioden 2011-2020 er bruttoværditilvæksten (BVT) størst indenfor Fiskeriet, Bygge- og anlægsvirksomhed, Handel, Finansiering og forretningsservice samt Offentlige og personlige tjenester.

 

Oversigt 9. Erhvervenes bruttoværditilvækst

		2011	2012	2013		2014		2015	2016	2017	2018	2019*	2020*
		Løbende priser, mio. kr.
	Bruttoværditilvækst i alt .........	13.994	14.626	14.637		15.406		16.313	17.592	18.191	18.525	19.201	19.363
	Fiskeri og fangst ................	2.101	2.448	2.266		2.765		2.865	3.355	3.588	3.556	3.630	3.486
	Råstofudvinding ................	57	180	90		118		83	66	77	74	128	74
	Industri .......................	765	784	764		696		683	834	478	989	713	692
	Forsyning og renovation ..........	455	518	509		533		553	590	602	410	413	460
	Bygge- og anlægsvirksomhed ......	1.326	1.377	1.371		1.157		1.547	1.734	2.047	2.041	2.216	2.427
	Handel .......................	969	908	1.149		1.373		1.634	1.670	1.758	1.589	1.889	1.997
	Transport .....................	1.213	1.235	1.058		1.211		1.251	1.390	1.429	1.498	1.508	1.314
	Hoteller og restauranter ...........	257	262	236		259		312	330	358	341	362	222
	Post, tele, IT, radio, TV mv.  .......	649	647	645		657		683	772	718	685	647	697
	Finansiering og forretningsservice ...	1.897	1.921	2.069		2.137		2.078	2.142	2.219	2.229	2.291	2.385
	Offentlige og personlige tjenester ...	4.306	4.346	4.480		4.502		4.624	4.710	4.918	5.113	5.404	5.610
		Kædede værdier (2010-priser), mio. kr.
	Bruttoværditilvækst i alt .........	13.620	13.795	13.616		14.266		14.002	14.707	14.760	14.984	15.369	15.368
	Fiskeri og fangst ................	1.808	1.772	1.702		2.027		1.616	1.891	1.941	1.957	1.968	2.029
	Råstofudvinding ................	48	161	86		111		81	65	78	87	103	73
	Industri .......................	736	811	847		1.233		1.116	1.324	547	605	593	663
	Forsyning og renovation ..........	444	458	463		525		528	553	558	524	529	560
	Bygge- og anlægsvirksomhed ......	1.395	1.400	1.375		1.124		1.447	1.552	1.889	1.822	1.901	2.045
	Handel .......................	955	1.033	990		967		998	976	964	1.047	1.207	1.262
	Transport .....................	1.276	1.298	1.062		1.166		1.144	1.191	1.170	1.282	1.286	1.051
	Hoteller og restauranter ...........	256	245	210		221		270	278	292	266	254	139
	Post, tele, IT, radio, TV mv.  .......	650	653	699		737		757	842	771	713	657	713
	Finansiering og forretningsservice ...	1.827	1.769	1.845		1.845		1.766	1.776	1.799	1.755	1.766	1.792
	Offentlige og personlige tjenester ...	4.226	4.184	4.325		4.275		4.306	4.282	4.405	4.536	4.694	4.617
		Årlig real vækst i pct.
	Bruttoværditilvækst i alt .........	-0,4	1,3	-1,3		4,8		-1,9	5,0	0,4	1,5	2,6	0,0
	Fiskeri og fangst ................	-4,2	-2,0	-3,9		19,1		-20,3	17,0	2,7	0,8	0,6	3,1
	Råstofudvinding ................	-55,1	237,5	-46,9		30,0		-27,7	-19,2	19,8	11,2	18,3	-28,8
	Industri .......................	20,4	10,1	4,4		45,7		-9,5	18,7	-58,7	10,6	-2,1	11,8
	Forsyning og renovation ..........	15,4	3,2	1,0		13,5		0,6	4,7	0,8	-6,1	1,0	5,9
	Bygge- og anlægsvirksomhed ......	-3,3	0,3	-1,8		-18,2		28,8	7,2	21,7	-3,6	4,4	7,5
	Handel .......................	-2,4	8,2	-4,1		-2,4		3,2	-2,2	-1,2	8,6	15,2	4,6
	Transport .....................	7,3	1,7	-18,2		9,8		-1,8	4,0	-1,7	9,6	0,4	-18,3
	Hoteller og restauranter ...........	-15,7	-4,5	-14,2		5,2		22,0	3,0	4,9	-8,8	-4,4	-45,5
	Post, tele, IT, radio, TV mv.  .......	2,1	0,4	7,1		5,4		2,7	11,2	-8,4	-7,5	-7,8	8,5
	Finansiering og forretningsservice ...	-5,5	-3,1	4,3		0,0		-4,3	0,6	1,3	-2,4	0,6	1,5
	Offentlige og personlige tjenester ...	0,7	-1,0	3,4		-1,2		0,7	-0,6	2,9	3,0	3,5	-1,6
Kilde: https://bank.stat.gl/NRD0418

 

Bygge- og anlægsvirksomhed (branche 4143) står i 2020 for 12,8 pct. af den samlede produktionsværdi. I 2020 stiger branchens BVT med 9,5 pct. i løbende priser, svarende til 7,5 pct. i kædede værdier. I de endelige tal bestemmes branchens produktionsværdi fra anvendelsessiden, idet branchernes udgifter til forskellige former for bygge- og anlægsarbejder baseres på de kilder, der også benyttes til at opstille branchernes produktion og BVT. I foreløbige år benyttes indikatorer for udviklingen. Branchens input er i den sidste ende bestemt af de byggematerialer mv., der er til rådighed i de pågældende år. Disse værdier sammenholdes dog med de værdier for bygge- og anlægsvirksomheder, der kan findes i regnskabsstatistikkerne og med værdien af branchens aflønning af ansatte. Sådanne kontroller har givet anledning til en række tilpasninger via lagrene af byggematerialer.

 

Bygge- og anlægsproduktionen omfatter:

 

·         Bygningsreparation og anlægsreparation, der svarer til branchernes udgifter til disse formål.

·         Byggeri af boliger, der i de endelige år hovedsagelig er opstillet ud fra de offentlige tilskud til byggeriet og de i hvert år gældende regler for støtte til de forskellige boligformer. Gennem de seneste år må den støttede andel dog antages at være blevet mindre stabil. Samtidig mangles der datagrundlag til udarbejdelse af statistikken over boliger, hvad der medfører, at de skønnede værdier af boligbyggeriet her mere usikre end sædvanligt.

·         Byggeri af erhvervsbygninger, der svarer til opførelsesudgifterne iflg. private og offentlige regnskaber.

·         Anlæg, der er skønnet ud fra anlægsudgifterne iflg. private og offentlige regnskaber.

 

Regnskabernes byggeinvesteringer inkluderer udgifter i forbindelse med ejerskifte, som ikke er produktion i bygge- og anlægsvirksomhed. Disse udgifter fratrækkes ved fastsættelse af værdien af nybyggeriet.

 

BVT i Handel i løbende priser steg med 5,7 pct. i 2020, korrigeret for prisudviklingen gav det en realvækst på 4,6 pct. I 2018 var BVT i Handel 1.589 mio. kr. i løbende priser, af de 1.589 mio. kr. er 811 mio. kr. BVT i Engroshandel undtaget biler (branche 4600) og 682 mio. kr. BVT Detailhandel undtaget biler (branche 4700). Produktionen i handelsbrancherne omfatter alene værdien af de tjenester, der udføres i forbindelse med handelsaktiviteten, herunder opdeling og ompakning af handlede varer. Derimod indgår værdien af indkøbte handelsvarer ikke i handelens produktionsværdi. Det medfører i praksis, at for handelsvarernes bidrag til produktionsværdien beregnes som handelsavancen, dvs. forskellen mellem omsætningen af handelsvarer minus værdien af det hertil svarende handelsvarekøb. Hertil kommer handelstjenester i form af provisioner i forbindelse med agentur- og auktionshandel o. lign. En konsekvens heraf er, at købet af handelsvarer heller ikke medregnes i handelens input.

 

BVT i Transport var i 2020 1.314 mio. kr. i løbende priser og faldt med 12,8 pct. i forhold til året før. Korrigeret for prisudviklingen var det et fald i BVT på 18,3 pct. For de endelige år (2011-2018) kan man dele erhvervets BVT op på de detaljerede hovedbrancher. I 2018 var den samlede BVT i Transport på 1.498 mio. kr. i løbende priser og blandt de underliggende brancher er BVT størst i Lufttransport (branche 5100) 594 mio. kr. og Skibsfart (branche 5000) 429 mio. kr. I branchen Transport indgår også offentlige virksomheder som f.eks. kommunale busselskaber.

 

Finansiering og forretningsservice udgøres primært af Husleje og ejendomsformidling (branche 6800). I 2020 var BVT i denne kategori 2.385 mio. kr. I Husleje og ejendomsformidling indgår også offentlige boligselskaber samt en beregnet produktionsværdi for ejerboliger. Produktionsværdien for ejerboliger er beregnet udefra lejeindtægten for en tilsvarende lejebolig.

 

Offentlige og personlige tjenester er det største erhverv på Grønland med en produktion på 9.258 mio. kr. i 2020 og en BVT på 5.610 mio. kr. Produktionen i Offentlige og personlige tjenester udgøres primært af det offentliges (Selvstyret, kommunerne og staten) ikke-markedsmæssige produktion. Normen for nationalregnskabets markedsmæssige produktion er, at produktionsværdien er opgjort udefra salgsværdien, men da det offentliges ikke-markedsmæssige produktion som regel er gratis eller sælges til en lav pris er produktionsværdien for det offentliges ikke-markedsmæssige produktion opgjort udefra omkostningssiden. Omkostningerne er opdelt på fire forskellige komponenter; løn, forbrug i produktion (køb af varer og tjenesteydelser), forbrug af fast realkapital (afskrivninger) og andre produktionsskatter minus subsidier. Summen af disse fire omkostningskomponenter udgør således produktionsværdien for det offentliges ikke markedsmæssige produktion.

 

Lønningerne er i perioden 2011 til 2020 i gennemsnit pr. år steget med 2,6 pct. Året 2011 var særligt høj, idet lønningerne steg med 6,4 pct. De sidste par år er lønningerne steget med hhv. 3,7 pct. i 2019 og 2,3 pct. i 2020.

 

Oversigt 10. Aflønning af ansatte

	2011	2012	2013	2014	2015	2016	2017	2018	2019*	2020*
Lønninger, mio. kr. ..	8.934	8.931	8.818	8.743	9.051	9.528	9.910	10.257	10.632	10.873
Ændring i pct. ......	6,4	0,0	-1,3	-0,9	3,5	5,3	4,0	3,5	3,7	2,3

 

Kilde: https://bank.stat.gl/NRD0518

 

Den funktionelle indkomstfordeling belyser, hvordan Bruttofaktorindkomsten (BFI) fordeler sig på løn til ansatte og overskud til ejere af virksomheder. Det er til forskel fra den personlige indkomstfordeling, der belyser fordelingen af alle typer af indkomster, fordelt på personer/husholdninger. Aflønning af ansatte udgjorde 10.873 mio. kr. i 2020, svarende til 55,4 pct. af BFI - også betegnet lønkvoten.

 

En del af forklaringen på det høje niveau er, at sektoren offentlig forvaltning og service kræver megen arbejdskraft og er løntung. Det spiller en væsentlig større rolle end i mange andre lande, hvor private løser en lang række opgaver. Hertil kommer betydningen af det lille befolkningsgrundlag, der er spredt på et meget stort areal. Det medfører, at mange opgaver må løses uden mulighed for at høste stordriftsfordele i produktionen.

 

Lønkvoten var helt op på 63,3 pct. i 2011. Stigningen havde baggrund i en reallønsfremgang i denne periode. Siden 2012 er lønkvoten reduceret og har været faldende indtil 2016, for derefter at stige til 55,4 pct. i 2020.

 

Figur 11. Udvikling af lønkvoten

 

Afsnit 5.2
Det private forbrug

I 2020 udgjorde det samlede private forbrug 7.150 mio. kr., svarende til 127.494 kr. pr indbygger. De private forbrugsudgifter består af husholdningernes udgifter til køb af varer og tjenester til direkte forbrug.

 

Husholdningernes forbrug på grønlandsk område omfatter forbruget i Grønland, uanset om det er afholdt af grønlandske residenter eller ikke-residenter. Grønlandske husholdningers forbrug i alt udgøres af husholdningernes forbrug på grønlandsk område fratrukket turistindtægterne (ikke-residenters forbrug på Grønland) samt et tillæg for grønlandske husholdningers forbrug i udlandet (turistudgifter). Endvidere lægges forbruget i de såkaldte NPISH’er (Non-Profit Institutions Serving Households) til, hvormed man får det samlede private forbrug. Sammenhængen mellem de forskellige forbrugsbegreber fremgår af oversigt 11 som vises nedenunder.

 

Oversigt 11. Privatforbrugets underkomponenter 2011-2020

		2011	2012	2013			2014	2015	2016	2017	2018	2019*	2020*
		Løbende priser, mio. kr.
	Husholdningernes forbrug på grønlandsk område ...............	6.461	6.590	6.610			6.877	6.942	7.134	7.242	7.283	7.347	7.261
	- Turistindtægter .....................	-366	-388	-399			-419	-475	-529	-575	-624	-646	-275
	+ Turistudgifter ......................	203	201	184			176	176	187	221	243	241	122
	= Husholdningernes forbrug i alt .......	6.298	6.403	6.395			6.635	6.643	6.791	6.887	6.903	6.942	7.108
	+Forbrug i NPISH’er ..................	22	23	23			18	34	37	41	41	41	42
	= Privat forbrug i alt .................	6.320	6.425	6.418			6.652	6.677	6.828	6.928	6.943	6.983	7.150
		Kædede værdier, 2010-priser
	Husholdningernes forbrug på grønlandsk område ...............	6.278	6.276	6.264			6.370	6.410	6.531	6.583	6.701	6.711	6.576
	- Turistindtægter .....................	-393	-446	-491			-551	-614	-669	-710	-764	-779	-319
	+ Turistudgifter ......................	198	191	174			165	164	174	203	222	219	111
	= Husholdningernes forbrug i alt .......	6.083	6.026	5.961			6.010	6.006	6.095	6.145	6.240	6.236	6.339
	+Forbrug i NPISH’er...................	21	21	20			14	27	28	31	30	30	29
	= Privat forbrug i alt .................	6.104	6.048	5.981			6.024	6.035	6.124	6.177	6.271	6.268	6.370
Kilde: https://bank.stat.gl/NRD07

 

Forbruget i de såkaldte NPISH’er omfatter forbruget i kulturelle, religiøse og selskabelige foreninger, fagforeninger mm. Produktionen i non-profit institutioner er beregnet udefra omkostningssiden.

 

Turistindtægter dækker udenlandske turisters forbrug i Grønland. Definitionen af en turist følger anbefalingen fra WTO. En turist omfatter dermed turister i traditionel forstand samt personer på rejse med forretningsformål mv. Turistudgifter dækker grønlandske turisters forbrug i udlandet. I nedenstående figur vises udviklingen i Grønlands turistudgifter og turistindtægter i løbende priser.

 

Figur 12. Turistindtægter og -udgifter 2011-2020, løbende priser

Kilde: https://bank.stat.gl/NRD07

 

Forbruget opdeles på forbrugsgrupper (fødevarer, beklædning mv.), som følger klassifikationen COICOP (Classification of Individual Consumption according to Purpose), som er en integreret del af nationalregnskabssystemet SNA2008. I oversigt 12 er privatforbruget på grønlandsk område opdelt i 11 hovedgrupper.

 

Det private forbrug er i perioden 2011 til 2020 steget med 12,4 pct. i løbende priser, hvilket kan ses i oversigten. Med hjælp af detaljerede forbrugerprisindeks er det private forbrug blevet korrigeret for prisudviklingen, hvilket giver en mængdemæssig udvikling på 4,7 pct. i samme periode. Fra 2019 til 2020 er det private forbrug i løbende priser faldet med 1,2 pct.

 

De fire største forbrugsgrupper er Fødevarer og drikkevarer, Boligbenyttelse, Andre varer og tjenester og Alkoholdige drikkevarer, tobak og narkotika. Disse udgør tilsammen 69,8 pct. af husholdningernes forbrug.

 

I 2020 var forbruget af fødevarer og drikkevarer på 1.751 mio. kr., og i perioden 2011 til 2020 er fødevare- og drikkevareforbruget i løbende priser steget med 27 pct. Korrigeret for prisudviklingen er fødevareforbruget (i kædede værdier, 2010-priser) steget med 16,6 pct. i samme periode. I fødevare og drikkevareforbruget indgår også produktion af fødevarer til eget brug. Det betyder at der udefra oplysninger om mængder og priser beregnes en værdi for jagt og fangst som f.eks. fisk, sæler, rensdyr og moskus som lægges til fødevareforbruget.

 

Forbrugsgruppen Boligbenyttelse dækker over udgifterne for leje- og ejerboliger (Faktisk betalt husleje, Beregnet husleje af egen bolig, Reparation og vedligeholdelse af boliger samt vand og Tjenester i forbindelse med boliger, konsumgrupperne 041, 042, 043 og 044). Huslejen i ejerboliger er beregnet udefra huslejen for en tilsvarende lejebolig, svarende til hvad ejeren ville kunne få i lejeindtægter hvis boligen var udlejet.

 

Oversigt 12. Det private forbrug fordelt på konsumgrupper 2011-2020

	2011	2012	2013	2014	2015	2016	2017	2018	2019*	2020*
	Løbende priser, mio. kr.
Privat forbrug på grønlandsk område .......	6.461	6.590	6.610	6.877	6.942	7.134	7.242	7.283	7.347	7.261
Fødevarer og drikkevare ..................	1.379	1.293	1.384	1.570	1.533	1.587	1.597	1.618	1.658	1.751
Alkoholdige drikkevarer, tobak og narkotika ...	895	919	811	906	877	951	921	880	944	992
Beklædning og fodtøj ....................	236	246	279	219	231	242	231	238	246	279
Boligbenyttelse .........................	1.129	1.180	1.226	1.251	1.256	1.254	1.256	1.310	1.342	1.352
El og brændsel .........................	470	537	549	536	542	494	495	446	450	491
Boligudstyr ............................	160	175	191	186	191	193	215	262	275	290
Medicin mv ............................	43	48	50	53	62	55	50	56	65	75
Anskaffelse af køretøjer ..................	37	41	46	63	60	82	84	108	93	101
Anden transport og kommunikation ..........	615	649	629	630	649	663	696	679	631	394
Fritidsudstyr, underholdning og rejser ........	482	490	471	489	498	519	556	571	592	565
Andre varer og tjenester ..................	1.014	1.012	976	974	1.041	1.095	1.139	1.116	1.052	972
	Kædede værdier (2010-priser), mio. kr.
Privat forbrug på grønlandsk område .......	6.278	6.276	6.264	6.370	6.410	6.531	6.583	6.701	6.711	6.576
Fødevarer og drikkevare ..................	1.304	1.239	1.262	1.393	1.357	1.374	1.367	1.434	1.453	1.520
Alkoholdige drikkevarer, tobak og narkotika ...	887	890	851	898	903	943	936	895	935	946
Beklædning og fodtøj ....................	221	245	261	198	205	204	191	192	199	234
Boligbenyttelse .........................	1.110	1.123	1.132	1.115	1.101	1.103	1.101	1.131	1.149	1.152
El og brændsel .........................	423	425	430	417	420	401	407	422	423	458
Boligudstyr ............................	163	183	183	173	176	176	188	247	260	272
Medicin mv ............................	42	47	48	51	58	50	46	51	58	67
Anskaffelse af køretøjer ..................	39	26	35	57	52	70	78	91	86	89
Anden transport og kommunikation ..........	611	628	615	621	640	640	654	653	620	383
Fritidsudstyr, underholdning og rejser ........	485	495	492	523	528	551	582	593	613	606
Andre varer og tjenester ..................	994	975	950	920	971	1.027	1.050	997	922	837
	Real vækst i pct.
Privat forbrug på grønlandsk område .......	1,2	0,0	-0,2	1,7	0,6	1,9	0,8	1,8	0,2	-2,0
Fødevarer og drikkevare ..................	-5,3	-4,9	1,8	10,4	-2,6	1,3	-0,5	4,9	1,3	4,6
Alkoholdige drikkevarer, tobak og narkotika ...	-1,7	0,3	-4,3	5,5	0,6	4,4	-0,7	-4,4	4,5	1,2
Beklædning og fodtøj ....................	-5,0	11,0	6,5	-24,1	3,3	-0,4	-6,3	0,3	3,6	17,9
Boligbenyttelse .........................	4,5	1,2	0,7	-1,5	-1,2	0,2	-0,2	2,7	1,7	0,2
El og brændsel .........................	6,1	0,3	1,4	-3,2	0,7	-4,3	1,3	3,7	0,4	8,1
Boligudstyr ............................	16,1	12,1	0,1	-5,4	1,3	0,2	6,6	31,6	5,2	4,8
Medicin mv ............................	-2,4	12,2	1,7	5,2	14,9	-13,6	-9,5	11,3	15,0	14,7
Anskaffelse af køretøjer ..................	0,7	-32,2	31,3	64,3	-8,1	34,3	10,3	16,6	-5,0	3,9
Anden transport og kommunikation ..........	5,5	2,9	-2,1	0,9	3,2	0,0	2,1	-0,2	-5,0	-38,2
Fritidsudstyr, underholdning og rejser ........	7,1	2,2	-0,5	6,1	1,0	4,4	5,7	1,9	3,4	-1,2
Andre varer og tjenester ..................	1,5	-1,9	-2,5	-3,1	5,5	5,8	2,2	-5,1	-7,5	-9,2

Kilde: https://bank.stat.gl/NRD07

 

Andre varer og tjenester er en bred konsumgruppe, som dækker over bl.a. udgifter til hotel og restauranter, frisør, smykker, forsikring og finansielle tjenesteydelser. Det private forbrug af andre varer og tjenesteydelser var i 2018 1.116 mio. kr., heraf udgjorde udgifter på restauranter mv. 360 mio. kr. og finansielle tjenesteydelser udgjorde 327 mio. kr. Figur 13 viser, hvor stor andel de forskellige konsumgrupper udgør af det samlede private forbrug.

 

Forbruget af Alkoholdige drikkevarer, tobak og narkotika. var i 2020 på 992 mio. kr., hvilket udgør 13,7 pct. af det samlede private forbrug. Forbrug af hash indgår nu i denne forbrugsgruppe, og udgjorde i 2020 157 mio.kr. I 2018 var forbruget af Alkoholdige drikkevarer, tobak og narkotika på 880 mio. kr., hvor de 376 mio. kr. af dem kan henføres til forbrug af tobak, 347 mio. kr. til forbrug af alkoholholdige drikkevarer med øl som den dominerende vare samt forbrug af hash på 157 mio. kr.

 

Figur 13. Det private forbrug opdelt efter konsumgrupper (COICOP)

Kilde: https://bank.stat.gl/NRD07

 

Det private forbrug for de endelige tal 2011-2018 er fremkommet som en del af vare- og tjenestebalancerne, hvor forsyningen af en given vare eller tjeneste er givet ude fra importen eller produktionen. Det private forbrug for de foreløbige tal 2019 og 2020 er beregnet ud fra flere forskellige indikatorer som er brugt til at fremskrive de endelige år. Kædede værdier fremkommer i de afstemte produktbalancer i foregående års priser. De foreløbige tal beregnes ved hjælp af detaljerede forbruger pris indeks.

 

Husholdningernes private forbrugsudgifter omfatter en række imputerede udgifter – altså udgifter, som ikke er umiddelbart observerbare, men beregnede. Disse beregnede tillæg til de almindelige forbrugsudgifter må tillige tillægges som produktion, for at tilgang og anvendelse stemmer.

 

De vigtigste imputerede udgifter er:

·         Beregnet husleje af ejerboliger og fritidsboliger. Personer, som ejer og bebor deres egen bolig, betragtes i nationalregnskabet som producenter af boligydelser, der sælges til ejeren selv. Den imputerede værdi af denne ydelse er sket på grundlag af detaljerede huslejeoplysninger fra Boligselskaberne INI, Iserit og Illuut, hvorfra huslejer for udlejningsboliger er overført til ejerboliger af samme størrelse, med samme faciliteter, beliggenhed mv. Denne beregnede husleje er udtryk for ejerhusstandens reelle boligforbrug, og for hvor meget en ejerhusstand sparer ved ikke at skulle leje en tilsvarende bolig. Det samme beløb indgår derfor både som forbrug og som produktion/indkomst. Derimod viser opgørelsen ikke noget om ejerhusstandens faktiske betalinger, der jo er afhængig af individuelle forhold (boligens belåning, skattefradragene osv.).

·         Beregnet værdi af produktion af fødevarer til eget brug. I nationalregnskabet skal husholdningernes produktion af varer til eget forbrug værdisættes og tillægges holdningernes forbrugsudgifter. Modsat tjenester hvor man typisk ikke medtager husholdningernes produktion af f.eks. madlavning, børnepasning mm. på nær den ovenfornævnte produktion af boligtjenester for ejerboliger. I Grønland hvor fiskeri og jagt er en væsentlig aktivitet blandt befolkningen, er den økonomiske værdi af denne produktion af fødevarer til eget brug ganske stor, når man værdisætter fangsten af sæler, hvaler mm. og jagtudbyttet af rensdyr, moskusokser mm.

 

Afsnit 5.3
Det offentlige forbrug

I 2020 var det offentlige forbrug på 8.991 mio. kr. i løbende priser. Størrelsen af det samlede offentlige forbrug har længe været beregnet i forbindelse med opgørelsen af de offentlige finanser. I nationalregnskabet er det offentlige forbrug opdelt i en række underkomponenter, som hver især har særlig analytisk interesse.

 

Det kollektive forbrug omfatter tjenester, som det offentlige stiller gratis til rådighed for befolkningen, og hvor det ikke er muligt at henføre forbruget til enkeltpersoner. Eksempler på sådanne tjenester er den offentlige administration indenfor selvstyret og kommuner.

 

Det individuelle ikke-markedsmæssige forbrug stilles ligeledes gratis til rådighed, men kan henføres til enkeltpersoner, fx tjenester indenfor sundhed og undervisning.

 

Det individuelle markedsmæssige forbrug består af varer, som det offentlige køber på markedet og stiller gratis til rådighed for befolkningen, uden at der ligger en offentlig produktion bag. Eksempler herpå er medicin formidlet via det offentlige samt hjælpemidler som fx kørestole. I oversigt nedenfor vises de enkelte forbrugskomponenter.

 

Oversigt 13. Det offentlige forbrugs underkomponenter

	2011	2012	2013	2014	2015	2016	2017	2018	2019*	2020*
	Løbende priser, mio. kr.
Offentligt forbrug i alt ...................	6.729	6.920	7.216	7.312	7.432	7.717	7.986	8.325	8.755	8.991
Kollektivt forbrug ........................	2.672	2.793	2.933	2.941	2.975	3.152	3.224	3.339	3.596	3.723
Individuel forbrug, ikke-markedsmæssig....... ......................................	4.052	4.120	4.275	4.364	4.448	4.558	4.756	4.981	5.151	5.262
Individuel forbrug, markedsmæssig ..........	6	6	8	7	8	7	6	5	7	7
	Kædede værdier (2010-priser), mio. kr.
Offentligt forbrug i alt ...................	6.587	6.651	6.925	6.912	6.874	6.995	7.111	7.326	7.648	7.486
Kollektivt forbrug ........................	2.607	2.666	2.775	2.743	2.700	2.774	2.789	2.852	3.047	3.081
Individuel forbrug, ikke-markedsmæssig....... ......................................	3.974	3.978	4.141	4.161	4.165	4.214	4.316	4.470	4.593	4.392
Individuel forbrug, markedsmæssig ..........	6	8	10	9	10	8	7	6	8	8

Kilde: https://bank.stat.gl/NRD08

 

Figur 14 viser udviklingen i det offentlige forbrug i forhold til det private forbrug.

 

Figur 14. Udviklingen i det private og offentlige forbrug

 

Kilde: https://bank.stat.gl/NRD11

 

Faktisk individuelt forbrug er summen af private forbrugsudgifter og offentlige individuelle forbrugsudgifter. Ved internationale sammenligninger af forbruget bør dette faktiske individuelle forbrug vælges som sammenligningsgrundlag frem for private forbrugsudgifter, da der på denne måde tages højde for eventuelle ændringer i fordelingen af betalingen mellem husholdningerne og offentlig forvaltning og service.

 

Det offentlige forbrug og det offentlige ikke-markedsmæssige forbrug er ba­seret på oplysninger fra de offentlige finanser. For de endelige tal for 2003-2018 findes der i statiskbanken en mere detaljerede opgørelse for det kollektive og individuelle forbrug. Her er forbruget opdelt i flere undergrupper, som følger det offentlige finansers formålskode (COFOG).

 

Afsnit 5.4
Bruttoinvesteringer

De faste bruttoinvesteringer består af residente producenters anskaffelser minus afhændelser af faste aktiver, der indgår som en del af erhvervenes kapitalapparat her i landet. Sammen med Lagerforøgelser og anskaffelser minus afhændelser af værdigenstande udgør de nationalregnskabets bruttoinvesteringer.

 

Af oversigt 14 fremgår hvordan investeringerne har udviklet sig fra 2011 til 2020, og særligt bemærkelsesværdigt er det her, at investeringerne i olie- og mineralefterforskning er steget kraftigt, særligt i 2010 og 2011. Investeringer i olie- og mineralefterforskning har således været på 5.114 mio. kr. i 2011 i kædede værdier, men er siden faldet til 324 mio. kr. i 2020.

 

Oversigt 14. Investeringer 2011-2020

	2011	2012	2013	2014	2015	2016	2017	2018	2019*	2020*
	Løbende priser, mio. kr.
Materielle faste aktiver .........	3.633	3.217	3.038	2.796	2.867	3.792	3.620	3.385	5.366	5.818
Bygninger og anlæg ............	2.584	2.714	2.157	1.963	2.402	2.684	2.952	2.809	3.474	4.130
Transportmidler ................	576	142	574	561	249	819	344	203	1.520	1.350
Maskiner og inventar ............	475	361	308	274	218	286	323	373	371	338
Ændring, dyrkede aktiver .........	-2	1	-1	-2	-1	2	1	0	0	1
Immaterielle faste aktiver .......	5.711	2.581	1.502	936	1.172	813	736	745	790	653
Forskning og udvikling ...........	452	425	401	400	379	380	396	353	357	328
Mineral- og olieefterforskning ......	5.237	2.133	1.099	533	789	429	339	391	433	324
Computer software.............. .............................	23	23	2	3	4	4	1	1	0	0
Faste bruttoinvesteringer .......	9.344	5.798	4.540	3.732	4.039	4.605	4.356	4.130	6.155	6.471
Lagerforøgelser ................	-124	-103	-2	-127	1	-141	91	65	97	22
Bruttoinvesteringer ............	9.220	5.695	4.538	3.605	4.040	4.464	4.446	4.195	6.253	6.493
	Kædede værdier (2010-priser), mio. kr.
Materielle faste aktiver .........	3.565	3.130	2.982	2.708	2.669	3.599	3.291	3.047	5.061	5.557
Bygninger og anlæg ............	3.565	3.130	2.982	2.708	2.669	3.599	3.291	3.047	5.061	5.557
Transportmidler ................	575	166	693	678	288	997	422	253	1.912	1.817
Maskiner og inventar ............	462	354	291	260	205	287	305	369	365	344
Ændring, dyrkede aktiver .........	…	…	…	…	…	…	…	…	…	…
Immaterielle faste aktiver .......	5.589	2.487	1.429	874	1.071	732	653	655	722	575
Forskning og udvikling ...........	445	414	387	383	357	351	359	317	352	297
Mineral- og olieefterforskning ......	5.114	2.049	1.040	492	711	383	299	342	376	283
Computer software .............	30	30	3	4	4	5	1	1	1	1
Faste bruttoinvesteringer .......	9.152	5.619	4.373	3.538	3.745	4.270	3.956	3.716	5.570	5.971
Lagerforøgelser ................	…	…	…	…	…	…	…	…	…	…
Bruttoinvesteringer ............	9.013	5.501	4.361	3.404	3.752	4.161	3.989	3.714	5.693	6.027

Kilde: https://bank.stat.gl/NRD09

 

Oplysninger om investeringerne kommer fra flere forskellige kilder, hvoraf kan nævnes: regnskabsstatistikken, offentlige finanser samt udenrigshandelsstatistikken.

 

Afsnit 5.5
Import og eksport

I oversigt 15 vises importen og eksporten fordelt på varer og tjenester for perioden 2011 til 2020. Udviklingen i eksporten har været svingende, med høje vækster i 2014 og 2016, hvor eksporten er steget med hhv. 11,8 pct. og 15,2 pct. Importen har været mere markant stigende gennem perioden frem til 2011. I 2020 er importen steget med 14,5 pct. mens eksporten er faldet med 10,4 pct.

 

Kigger man på fordelingen af importen på varer og tjenester, kan det ses, at den store stigning frem til 2011 i importen primært kan henføres til importen af tjenester. Importen af tjenester, som i 2011 udgjorde 7.613 mio. kr., er siden en faldet til 3.279 mio. kr. i 2020.

 

Oversigt 15. Import og eksport fordelt på varer og tjenester 2010-2019

	2011	2012	2013	2014	2015	2016	2017	2018	2019*	2020*
	Løbende priser, mio. kr.
Import i alt ....................	13.338	9.594	8.778	7.755	7.663	8.214	8.194	8.746	10.225	9.828
Varer ........................	5.725	5.160	5.678	5.237	4.813	5.286	5.310	5.717	6.899	6.549
Tjenester .....................	7.613	4.434	3.100	2.518	2.849	2.928	2.884	3.028	3.326	3.279
Eksport i alt ...................	5.476	5.670	5.685	6.137	6.319	7.429	7.662	8.578	8.205	7.318
Varer ........................	3.805	4.032	4.052	4.447	4.425	5.318	5.574	6.433	6.008	5.710
Tjenester .....................	1.671	1.639	1.633	1.689	1.894	2.111	2.088	2.145	2.197	1.608
	Kædede værdier, 2010-priser, mio. kr.
Import af varer og tjenester ........	12.695	8.886	8.297	7.346	7.473	8.295	8.004	8.198	9.384	9.125
Eksport af varer og tjenester .......	4.998	4.803	4.917	5.498	4.953	5.704	5.488	5.686	5.093	4.779
	Årlig real vækst i pct.
Import af varer og tjenester ........	18,0	-30,0	-6,6	-11,5	1,7	11,0	-3,5	2,4	17,2	-2,8
Eksport af varer og tjenester .......	4,3	-3,9	2,4	11,8	-9,9	15,2	-3,8	3,6	-7,2	-6,2

Kilde: https://bank.stat.gl/NRD01

 

Oplysningerne om import og eksport kommer hhv. fra udenrigshandelsstatistikken og indsamling af oplysninger om tjenestekøb til og fra udlandet.

 

I forbindelse med indsamling af data bliver virksomhederne bl.a. spurgt, om de har haft proviantering, bunkring eller reparation fra/til udlandet. Netop disse er karakteriseret som varer og er derfor med til at øge differencen mellem import og eksport af varer i udenrigshandelsstatistikken og nationalregnskabet.

 

Udenrigshandelsstatistikken med varer er veldokumenteret og anses i almindelighed for at være af god kvalitet. Der har dog ved revisionen vist sig en række uoverensstemmelser med andre, yderst pålidelige, kilder til eksporten af fiskeprodukter. Som omtalt ovenfor, er der derfor opstillet nye tal for eksporten af disse produkter, hovedsagelig med udgangspunkt i eksportoplysninger fra Skattestyrelsen. I forbindelse med opstillingen af et nyt system af energibalancer har der også vist sig behov for nogle rettelser til importen af brændstof. Grønlands Statistik har ikke foretaget yderligere justeringer udover de ovennævnte tilføjelser. Under afstemningen af varebalancerne afviger oplysninger om import og eksport af varer derfor ikke fra tallene i udenrigshandelen. Derimod har afstemningen af varebalancerne vist et behov for yderligere import af tjenester, hvorfor tallene afviger fra tidligere offentliggjorte tal.

 

Afsnit 5.6
Internationale sammenligninger

Det produktionsbaserede nationalregnskab giver mulighed for at sammenligne den grønlandske økonomi med andre landes. Herunder gives eksempler på mulige sammenligninger.

 

Af nedenstående figur fremgår det, at Grønland er kommet bedre gennem de økonomiske effekter af covid-19 pandemien end de fleste lande, som Grønland normalt sammenligner sig med. Den reale vækst i BNP for 2020 har været positiv i forhold til andre lande i Skandinavien samt OECD-landene. Hvis man tager vækstraterne i perioden 2016-2020, ligger den gennemsnitlige vækstrate i Grønland nu på en delt 2. plads med Danmark.

 

Figur 15. Real vækst i BNP i Grønland og udvalgte lande 2016 til 2020

Kilde: OECD.org

 

I oversigt 16 vises forsyningsbalancen i pct. af BNP for Grønland og Danmark. Den største forskel mellem den danske og grønlandske samfundsøkonomiske struktur består i størrelsen af den offentlige forbrugsudgift. I Danmark udgør den offentlige forbrugsudgift 24,8 pct. af BNP i 2020. I Grønland udgør den offentlige forbrugsudgift 49,1 pct. af BNP. Forsyningsbalancen i pct. af BNP illustrerer endvidere, at Grønland er særlig afhængig af import af varer og tjenester, mens Danmark omvendt har en større eksport i forhold til BNP.

 

Oversigt 16. Forsyningsbalancen i pct. af BNP

	2018		2019*		2020*
	Grønland	Danmark	Grønland	Danmark	Grønland	Danmark
	Pct. af BNP, kædede værdier
Import af varer og tjenester ...	54,3	52,1	55,0	52,6	64,4	51,5
Privat forbrug ..............	41,2	45,3	40,6	44,9	40,7	45,2
Offentligt forbrug ...........	47,4	24,8	47,8	24,7	49,1	24,8
Bruttoinvesteringer ..........	26,6	21,4	25,4	20,9	36,5	22,5
Eksport af varer og tjenester ..	36,6	58,1	39,0	59,8	36,3	56,7

Kilde: Danmarks Statistiks statistikbank